Annonce

Annonce

Svar: Præfabrikeret babymad i en hel uge


25. juni 2018

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder helt fantastisk dejligt, at mormor har inviteret alle på ferie, men jeg forstår naturligvis godt, at du bliver lidt usikker, når du ikke ved, hvor I skal hen, og hvad muligheder der er for mad... Med den alder din dreng har nu, så kan han dog spise en del forskelligt, så det kan sagtens lade sig gøre - og jeg tænker, at du kan blande, så han både får færdiglavet babymad, men også tilbydes mad fra det lokale sted.

Der er strenge regler for børnemad i Danmark, og derfor kan du godt være sikker på, at det børnemad du køber her, følger krav til både råvarer og sikkerhed. Færdiglavet børnemad vil dog ofte være i en meget blød konsistens, så i forhold til din dreng alder, vil han ikke få den tyggemodstand, som han har brug for. Derfor bør du supplere med mad i stykker ved siden af - det vil sige både små hapsere, større stykker mad i hånden, som han kan gnave, mose noget af jeres mad med en gaffel osv.

Der kan også være forskel på produkterne - det er ikke alle produkter, som indeholder det næringsindhold, som børn har brug for. Derfor kan produkterne bruge som supplement til mere og mere familiemad... energitætheden bør ligge mellem 300-400 kJ pr. 100 gram, for at kunne udgøre et måltid og med hensyn til kød, så bør kødindholdet være på mindst 8 procent. Det skulle gerne fremgå af glassene...

Jeg tror bestemt ikke, at jeres dreng ville tage skade af at spise færdiglavet babymad i en uge - MEN, han skal tilbydes 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt i en alder af 8 måneder, og det vil være svært at medbringe så meget mad på rejsen...

Jeg vil foreslå dig, at du medbringer en el-kogekande, så du kan koge vand (fra flaske). De fås i rejseudgave og med adaptor. Og så kan du medbringe et par grødpakker, så du har mulighed for at lave lidt grød til ham, hvis han bliver meget sulten en dag. Du kan også sagtens medbringe nogle glas med mos, som passer til hans alder, ligesom du kan medbringe lidt smoothies pakker eller lignende, som kan være praktiske og lette - og lige giver ham lidt, før det bliver tid til at I sætter jer til bordet og familien spiser sammen... Det er jo ikke sikkert, at dagene kommer til at passe med hans normale spisetider og rytme, så nogle gange kan det være rigtig godt, hvis I har lidt på værelset, som I kan give ham...

Men jeg synes, du skal forsøge at ...


Annonce

... give ham mad, som I andre også spiser. Hvis I skal bo på hotel, så må du gå ud fra, at hygiejnen osv. er i orden - og hvis I kan spise der, så kan han også :) Havregrød fås på de fleste hoteller, og ellers kan du evt. spørge køkkenet, om de vil lave havregrød til jer om morgenen... Han må også gerne få brødhapsere med smør, marmelade, ost, - ost i stænger som han selv kan gnave. Han må også gerne få hårdkogt æg, hvis de har det eller få æggepandekage. Hvis de tilbyder omelet eller røræg, så skal der bruges pasteuriserede æg - ellers skal du sikre dig, at æggene er varmet helt igennem.

Brød kan være alle mulige slags brød - boller og hele brød skåret i hapsere. Han vil have lettest ved at tygge blødere brød, men kan sagtens tilbydes grahamsbrød, sigtebrød, landbrød og lignende - alt efter, hvad mulighed der er.

Af kød, fisk og grøntsager, kan han tilbydes det samme, som du selv spiser, ligesom han gerne må få ris og godt kogte pastaskruer og lignende. Han kan evt. få lidt tomatsovs eller lignende på... Alt efter hvor I skal hen, så vil der højst sandsynligt være en børnemenu, som han sagtens kan spise af... det kan sagtens være, at du skal mose noget af det og give det med gaffel eller ske - men hvor maden er lavet børnevenlig og uden stærke krydderier osv.

Rå grøntsager, salat og lignende skal du ikke give ham. Og du skal sikre dig, at det I spiser ikke er skyllet i vand fra hanen... Køb aldrig mad fra et gadekøkken eller strandsælgere, som tilbyder frisk udskåret frugt...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I kan sagtens give ham frugt, men køb frugt, der skal skrælles - og som I selv skræller. Det kan være f.eks. banan, appelsiner, ananas, melon.... Det sikrer, at han ikke spiser noget, som er skyllet i forurenet vand. Brug altid vand fra flaske, både til at drikke, børste tænder i, når I laver grød til ham, skyller frugt osv.

De fleste steder i verden og især omkring de store hoteller, vil man kunne købe babymad, hvis det pludselig kniber - så du ikke behøver bringe en masse mad med hjemmefra. Der vil du også kunne få bleer og lignende til ham...

Jeg er sikker på, at din mor har valgt et familievenligt sted, - mon ikke hun har medtænkt sine børnebørn og deres behov - hun vil naturligt gøre alt for, at alle får så god en ferie som muligt :)

Rigtig god rejse - håber I får en rigtig dejlig tur alle sammen og stort tillykke med fødselsdagen til mormor :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce